Jeg tilbyder zoneterapi og andre supplerende behandlinger i rolige og landlige omgivelser i Løjt Kirkeby ved Aabenraa. Alle mine behandlinger tilrettelægges individuelt, så de passer bedst til dig og dit behov. Vi starter altid med en samtale, hvor vi snakker om symptomer, sygdomshistorik, kost, søvn, motion og generel trivsel. Herved afdækker vi hvad du har brug for, og hvad du kan forvente dig af min behandling. Mine behandlinger er oftest en kombination af de forskellige behandlingsformer jeg tilbyder, så vi opnår det bedst mulige resultat. Det en behandling hos mig gør er, at den hjælper kroppen til at helbrede sig selv, jeg kan blot aktivere den til at sætte processen i gang. Derfor anbefaler jeg altid, at man får 3 behandlinger inden for ca. 3 - 4 uger ved opstart, for at vi kan se om kroppen tager ordentlig imod. Hvor mange behandlinger man må forvente, er afhængig af symptomet og hvor længe man har døjet med det. Jeg vil ved vores opstartssamtale drøfte dette med dig. Det har også en stor betydning, hvordan du selv støtter op om behandlingen i form af kosten, vitaminer og kosttilskud m.m. Hvad du kan gøre i forhold til dette, vejleder jeg dig naturligvis omkring i forbindelse med behandlingen. Alternativ behandling kræver lidt tålmodighed, selvom man ofte ser resultater allerede efter de første behandlinger. Behandlingerne er for alle. Børn unge og voksne har alle lige meget gavn heraf. Hos børn er der ofte hurtig effekt af behandlingen og de nyder det lige så meget som voksne. Zoneterapi kan også fint bruges forebyggende for at holde dig selv i balance og derved undgå skader og sygdom.
Der arbejdes med zoner under fødderne, som aktiveres ved hjælp af blide tryk. Disse trykpåvirkninger forbedrer funktionen et andet sted i kroppen, enten fysisk eller mentalt.Det betyder at impulser i nervesystemet øges, kredsløbet og immunforsvaret styrkes, og lymfe og affaldsstoffer drænes væk, og derigennem styrkes kroppen og hjælpes til selvhelbredelse.
Du ligger under behandlingen trygt og lunt under et tæppe, og der afspilles rolig og afstressende musik imens. En almindelig behandling tager en time, og afsluttes med en kort snak om hvad behandlingen har vist, og hvad du kan forvente af reaktioner.
Zoneterapi er effektiv på alle lidelser i kroppen, men har særlig god effekt på:
Øret er ligesom foden fyldt med zoner, som har kontakt til resten af kroppen. Ved øreakupunktur stimuleres disse zoner enten ved tryk, med nåle, lys eller frekvens. Hvad der er bedst i forhold til den problemstilling du har, taler vi om og vælger derudfra behandlingen. Hos børn bruger jeg ikke nåle, men små plastre med korn, som stimulerer punktet.
Øreakupunktur kan bruges som et supplement til zoneterapien, hvor det forstærker behandlingen, eller det kan anvendes som en selvstændig behandling. Bruges det som en kombinationsbehandling, er det med i prisen for zoneterapien - du betaler altså ikke ekstra herfor.
Ved akupunktur brugt som selvstændig behandling ligger du 30 - 40 min. med nålene i, hvorefter de fjernes, eller du beholder dem i resten af dagen og fjerner dem selv.
Øreakupunktur er særlig effektiv ved:
Mindfulness handler om at finde ro og være tilstede i nuet. Mærke efter hvad der er vigtigt for dig lige nu, og hvad du har behov for.
Jeg bruger ofte forskellige værktøjer fra mindfulness i mine behandlinger, specielt hvis du har brug for ro i krop og sind. Hvor det er relevant, får du redskaber og små opgaver med hjem, som kan hjælpe dig i din proces.
Mindfulness er særlig effektiv ved stress, uro, tankemylder og angst, men det er også rigtig godt forebyggende.
Mindfulness tilbydes også som gruppesessioner, så kan du samle 5 -10 personer, laver jeg gerne en aften eller et forløb for jer. Kontakt mig for at høre mere om denne mulighed.
Det er en behandlingsmetode, hvor jeg via blide tryk og berøringer på hovedet arbejder med energiafbalancering. Behandlingen varer en time og foregår i total stilhed.
Under behandlingen sker der en form for oprydning og afbalancering af vores underbevidsthed. Nogle fornemmer lugte, stemninger eller ser episoder fra deres liv under behandlingen og andre slapper bare fuldstændig af.Behandlingen har en dyb afslappende og afstressende effekt.
Denne behandling kan stå alene, eller den kan være en del af et forløb kombineret med zoneterapi.
Jeg blev færdig uddannet Zoneterapeut på FDZ skole Weca i Christiansfeld i marts 2018, og jeg har her fået en grundig og solid uddannelse som RAB registeret alternativ behandler. Dette betyder, at jeg uddannelsesmæssigt opfylder kravene, så der kan ydes tilskud fra Sygesikring Danmark samt private sundhedsforsikringer.
Det er ligeledes en garanti for dig som klient, at jeg løbende holder mig opdateret og tager kurser og efteruddannelse, som er et krav for at opretholde min RAB registrering.
Jeg er oprindelig uddannet lærer og har igennem 12 år arbejdet med børn og unge med forskellige udfordringer. Særligt Autisme spektret har jeg arbejdet med i mange år, men også med børn og unge med følelsesmæssige og faglige udfordringer. Jeg har senest arbejdet som pædagogisk konsulent, hvor jeg har vejledt skoler og forældre, samt haft rigtig mange samtaleforløb med børn og unge, som har haft det svært.
Jeg har en række forskellige efteruddannelser inden for det psykologiske og pædagogiske felt, som jeg bruger i samtalerne med børn, unge og deres forældre. Ligeledes er jeg uddannet Cool Kids vejleder, som er et program til angstbehandling for børn og unge.
Jeg driver min egen klinik i Løjt Kirkeby nær Aabenraa.